Hvad er den indirekte udledning fra indkøbt energi (scope 2)?

Scope 2 er emissionen bag din indkøbte elektricitet, varme eller køling

Scope 2 er den indirekte emission, som frigives ved generering af den elektricitet, varme, damp eller køling, som virksomheden indkøber og selv forbruger. Emissionen opstår hos energileverandøren — ved det kraftværk, der genererer strømmen — men tilskrives forbrugeren, fordi denne forårsager efterspørgslen efter denne energi. Det adskiller scope 2 fra scope 1: ved scope 1 opstår emissionen inden for egen installations rammer, såsom en gaskedel eller en firmabil, og netop denne forskel er årsagen til spørgsmålet Hvad er den direkte udledning af drivhusgasser (scope 1)?.

I praksis svarer scope 2 til CO2 pr. indkøbt kWh ganget med det samlede forbrug. Der er to almindeligt anvendte beregningsmetoder: den lokationsbaserede metode, som udgår fra det gennemsnitlige emissionscijfer for det nationale net, og den markedsbaserede metode, som tager højde for kontrakttypen — f.eks. en kontrakt om 100 % grøn strøm med oprindelsesgarantier. Kunder spørger nogle gange efter den ene eller den anden, nogle gange efter begge. Hvis du ikke har eget CO2-ciffer, kan svaret normalt udledes af det samlede energiforbrug og andelen af grøn strøm, spørgsmål som ofte allerede optræder i samme spørgeskema som Hvad er det samlede energiforbrug pr. år? og Hvilken del af energiforbruget kommer fra vedvarende energikilder?. Uden egen beregning er "endnu ikke beregnet" et gyldigt svar; at opfinde et tal, som ikke findes i ketendossier, er det ikke.

Hvor det står i GHG Protocol

Denne inddeling i scope 1, 2 og 3 kommer fra GHG Protocol, den internationale standard, som næsten alle spørgeskemaer om bæredygtighed baserer deres emissionsspørgsmål på. Scope 2 står her adskilt fra scope 1, fordi emissionens kilde ikke ligger på egen lokation, og adskilt fra scope 3, som omfatter emissionen i resten af værdikæden — et emne, som behandles ved Hvad er udledningen i værdikæden (scope 3)?.