forsikringsselskabet spørger, hvilke lande jeg handler med, hvad oplyser jeg

Lande angives normalt på grundlag af faktisk handelsomsætning

Forsikringsselskabet spørger normalt ikke efter hvert land, hvor du nogensinde har sendt en faktura til, men efter de lande, som du handler med strukturelt: faste leverandører, faste kunder, etablissementer. Det er et kundekendskabsspørgsmål, ikke et CSRD-spørgsmål — forsikringsselskabet vil vide, hvor risikoen ligger, ikke hvor bæredygtig kæden er. Sanktionslande og lande med høj risikoprofil vejer tungere end en engangsordering til et nabolan. Er du i tvivl om, hvorvidt en engangshandel skal angives, skal du se på, hvad portalen selv angiver som grænse (ofte et minimumsbeløb eller -procentdel af omsætningen) i stedet for selv at fastsætte en grænse.

Hvad du konkret leverer, afhænger af, hvad ketendokumentet allerede registrerer: ofte en liste over lande med omsætningsandel eller antal relationer pr. land, koblet til etablissementerne og eventuelt de bankrelationer, der hører til. Er der tvivl om et land, fordi en modpart er etableret der, så rammes det hurtigt eller om virksomheden eller en direktør er på en sanktionsliste — det er et særskilt svar, men bliver ofte stillet i samme spørrunde. Har du ikke fuldstændigt overblik over alle lande, så er "endnu ikke fuldstændig, bliver suppleret" et mere ærligt svar end et skøn, som ikke passer.

Retsgrundlag: Kundekendskabsundersøgelse ifølge Wwft, ikke handelsregisteret

Landespørgsmålet kommer ikke fra Handelsregisterloven 2007 — der registreres kun, hvem virksomheden er, og hvor den er etableret, ikke hvem den handler med. Retsgrundlaget er kundekendskabsundersøgelsen fra Loven til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme: forsikringsselskabet skal vurdere risiciene ved forholdet, og modpartens land er en standardfaktor i den forbindelse. Det overblik overlapper ofte med, hvad der allerede er registreret hos oprindelsen af virksomhedens formue, fordi begge spørgsmål kommer fra samme risikovurdering.