hvorfor spørger banken om udenlandsk skattepligt

Skattemæssigt hjemsted hører til kundekendskab

Banken stiller dette spørgsmål, fordi den er forpligtet til at fastlægge det skattemæssige hjemsted for hver erhvervskunde som led i kundekendskab i henhold til loven om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Denne undersøgelse handler ikke blot om hvidvaskrisici, men også om korrekt skatteindberetning: banker skal kunne oplyse, til hvilke lande de skal indberette kontooplysninger. Sidstnævnte kaldes CRS, common reporting standard, og kører gennem det samme spørgsmål som det skattemæssige hjemsted. Derfor dukker spørgsmålet ofte op sammen med spørgsmål om hvilke banker virksomheden har konti ved: banken danner sig et billede af, hvor virksomhedens penge kommer fra, og hvor de er skattemæssigt hjemhørende.

For de fleste virksomheder er svaret enkelt: skattepligtig i etableringslandets land, som registreret i handelsregistret, og slet ikke nogetsteds. Hvis virksomheden har en fast driftssteder i udlandet, et datterselskab eller faktureres fra en udenlandsk etablering, kan der eksistere en udenlandsk skattepligt. Det er et faktisk spørgsmål, som din revisor eller regnskapsfører kan besvare — ikke noget, du antager her. Hvis du ikke har udenlandske aktiviteter, er "nej, kun skattepligtig i etableringslandets land" typisk det svar, der stemmer overens med resten af dossieret, som også ved spørgsmål om de endelige ejerinteresser i virksomheden.

Hvor det følger af: Wwft og handelsregistret

Forpligtelsen til at foretage kundekendskab, herunder at fastlægge en klients skattemæssige karakteristika, er fastsat i loven om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Virksomhedens grundlæggende oplysninger — juridisk form, etableringssted, registrering — er fastlagt i henhold til handelsregisterloven fra 2007 og udgør udgangspunktet for, hvorimod banken sammenholder det angivne skattemæssige hjemsted. Hvis svaret afviger fra etableringsstedet i handelsregistret, vil banken normalt anmode om en forklaring eller et bevisstykke.