bank vil vide, om vi handler med højrisikosektorer — hvad omfatter det

Høj risiko handler om kunden, ikke kun om branchen

Banken stiller dette spørgsmål, fordi kundeundersøgelsen efter loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er risikobaseret: jo højere risikoen er, desto dybere undersøgelsen. "Højrisikosektor" er ikke en fast liste med SBI-koder, men en sum af faktorer: arten af produkter eller tjenesteydelser, de lande, der handles med, betalingsstrømmene og kompleksiteten af ejerskabsstrukturen. Sektorer, der ofte betragtes som øget risiko, omfatter blandt andet kontantintensiv handel, ædelmetaller og -stene, ejendomstransaktioner, kryptotjenester, våben og dobbeltanvendelseskoder og handel med lande på en sanktions- eller højrisikolandsliste. En virksomhed, der er aktiv inden for dette område, bliver ikke automatisk afvist — banken spørger kun for bedre at kunne begrunde, hvorfor risikoen er håndterbar.

Konkret udfylder du normalt, om du har produkter, tjenesteydelser eller modparter, der falder ind under sådan en kategori, og hvis ja: hvilke foranstaltninger du selv træffer for at begrænse denne risiko. Ofte følger der herefter et spørgsmål om oprindelsen af virksomhedens formue, fordi sektor og pengestrøm hænger sammen i bankens undersøgelse. Hvis du ikke har nogen af de nævnte aktiviteter, så er "nej" her det faktisk rigtige svar — ikke noget at være forsigtig omkring.

Hvor dette kommer fra: due diligence efter Wwft

Pligten til denne type spørgsmål stammer fra kundeundersøgelsen, som hvidvaskloven pålægger banker: institutioner skal kende deres kunders risici og, hvor nødvendigt, foretage skærpet undersøgelse, hvilket i praksis oversættes til spørgeskemaer om sektor, produkter og modparter. Denne undersøgelse vedrører også ejerskabsstrukturen; derfor står spørgsmål om højrisikoaktiviteter i praksis ofte i samme spørgeskema som spørgsmålet om hvem der er virksomhedens ultimative begunstigede ejere. Der findes ingen lovmæssig, udtømmende liste over "risikosektorer" — banker udfylder dette selv på grundlag af deres egen risikopolitik, baseret på hvidvaskloven-systematikken.